Mindfulness – det mentale fokus

Fremtidens ledere vil gennem mindfulness være i stand til at være endnu mere kreative og innovative. Hvis mindfulness bliver en integreret del af hverdagen, vil det mentale fokus blive øget. Det handler om at være i balance og at være i nuet, hvilket vil være med til, at fremtidens ledere vil være i stand til at skabe bedre resultater. Såvel økonomisk som menneskeligt. Mindfulness er en måde at lede og arbejde på.

Den globale krise

Vi lever i en tid, hvor der er stor fokus på strategier, resultater og effektivitet. Fokus er dog ved at ændre sig til (også) at indeholde den kreative del.

Vi er midt i en global krise, og det gør at tiden er inde til at stoppe op. Tiden er inde til at slippe fortiden og foretage nødvendige justeringer. Vi bør revurdere vores mind-set og den måde, som vi ønsker at lede og arbejde på i fremtiden. Krisen er ikke kun af økonomisk karakter, men også af moralsk og emotionelt karakter. Det er en krise, hvor ledere også må tage ansvar ud fra det økonomiske, sociale og emotionelle aspekt. Det er nødvendigt at tænke på kanten af boksen for at skabe balance igen. Både den globale balance, men også balance hos hver enkelt og i hver enkelt virksomhed.

Kreativ tænkning

Hele vores måde at tilegne os viden på er baseret på rationelle mekanismer. Den måde, som læringen er skuet sammen på i dag, udnytter kun en meget begrænset del af den menneskelige kapacitet. Med så stor fokus på strategier og resultater får vi ikke mulighed for at dyrke de kreative sider. Innovation og kreativ tænkning er fremtiden. Denne proces kan vi blandt andet skabe gennem mindfulness. Mindfulness hjælper os til at bevare overblikket, være i nuet og tænke på kanten af boksen.

Der er lavet undersøgelser om, hvordan mindfulness påvirker den enkelte leder. Det viste sig, at den mest kreative og innovative leder var langt mere bevidst om sit eget indre end alle andre. Ved at åbne sit sind og sit hjerte vil det være muligt at komme i kontakt med nogle dybere lag af sig selv. At være tilstede i nuet er med til at generere kreativitet, da vi vil opleve flere nuancer på det, som vi nu engang arbejder på. Med mindfulness bliver du bedre til at se muligheder, til at være i nuet med et ikke-dømmende og accepterende sind.

God fornøjelse.  

 

Coaching i børnehøjde

Solen står stadig højt på himlen. Fjernsynet kører i baggrunden med lyde som “babu babu” fra Brandmand Sams udrykningskøretøjer. Børnene er faldet omkuld på sofaen efter en travl og aktiv dag i børnehave og vuggestue. Jeg sidder ved siden af dem med min latte i hånden, og betragter de små søde uskyldige ansigter, hvor drømmeland ligeså stille banker på. Børn er skønne, den bedste gave der findes. Børn forstår at fylde hjerter med kærlighed. De har hele pakken, uskyldige, udspekulerede, søde, frække, udfordrende, artige – og så er børn de bedste coaches. De forstår at stille de helt rigtige spørgsmål på de helt rigtige tidspunkter. Til tider til stor frustration for os forældre.

De kreative børn

Børnene ønsker at se fjernsyn og koble af efter en aktiv dag. Men mor siger nej. Mor siger, at vi skal lege, danse og have familie-kvalitetstid. Det er godt for udviklingen – har mor hørt. Fjernsyn skal minimeres, lidt ligesom slik. Drengene starter med at spørge, om de må se Disney Sjov. Nej, lyder svaret. Må vi så se 2 afsnit af Brandmand Sam? Nej, lyder svaret igen. Og så er forhandlingen i gang. Det ender med et afsnit af Brandmand Sam. Børn forstår virkelig at finde frem til et kompromis, som de selv er vældige tilfredse med. Ofte kommer børn til enten at se tv, få en lille is, et stykke frugt mere eller hvad der ellers kan være, selv om udgangspunktet var et andet. Man kan sige, at jeg som forældre ikke står fast, men jeg er meget imponeret over deres evne til at forhandle og finde frem til løsninger. Og sikke en tålmodighed de små kan finde frem. Mine damer og herrer, det er coaching på højt plan. Børn er kreative, opfindsomme, frygtløse og skyr ingen midler på vej mod deres mål. Deres våben er kloge spørgsmål, som ubevidst er rene og klare coaching spørgsmål. Om målet så bare er lidt tv afslapning efter dagens strabadser eller en is i det skønne vejr.

Lego City

Mange drengebørn er fuldstændig forgabt i Lego. Inklusive mine egne drenge, hvor Lego City bliver nævnt i nærmest hver mulig sammenhæng. Til mine børns allerede kæmpe Lego samling ønsker den ene sig politistationen – og har gjort det længe. Hans spørgsmål går på, hvornår han får den. Mor, får jeg politistationen i morgen? Mor, har jeg politistationen når jeg bliver voksen? Mor, får jeg den i næste uge? Og sådan fortsætter han indtil, at han faktisk har fået mig til at afsløre, at han nok får den ved juletid. Den kloge på 4 år narrer den mindre kloge på 30+ i skarpe spørgsmål. Det er noget, som vi voksne kunne lære noget af. I alle henseender.

Børn som rollemodeller

Vi er rollemodeller for børn, en vigtig en af slagsen. Men børn kan og er i den grad også rollemodel for os – i dette tilfælde når et ønske skal opfyldes. Børnene kopierer os i stor stil, og vi kan med fordel kopiere vores skønne unger, når det kommer til skarpe spørgsmål. De kloge og skarpe coaching spørgsmål. Og ikke bare spørgsmål som fører os mod målet, men spørgsmål, der fører os til målstregen, hvor guldet venter.

Ofte føler vi ikke, at vi får et ordentligt svar fra chefen, partneren eller en helt tredje. Ved at spørge ind og blive specifik kan du nærmest finde ud af hvad som helst. Bare se eksemplet med politistationen fra Lego City.

Børn tør være hvem de er og tør sige, hvad vi andre tænker. Det kan vi voksne lære meget af. Bliv mere modig, specifik og få de svar, som du gerne vil have – ligesom de små poder.

God fornøjelse.

Tid til status?

Det er lørdag morgen – eller nærmere formiddag. Klokken har passeret 10, og jeg sidder på en sten på stranden og kigger ud over havet. Bølgerne ruller lige så stille ind i strandkanten. Jeg nyder hvert minut, hvert sekund på min sten efter den daglige svømmetur. Jeg lytter til den blide lyd fra havets bølger, duften af hav og strand fylder hele kroppen. Mit fokus er på mine sanser og mine omgivelser. I dag startede mine tanker dog med fokus på fremtiden. På mandag kalder hverdagen igen. En skøn ferie med familien er slut, og noget nyt starter. Hverdagen, hvor arbejde, madpakker og møder fylder kalenderen op.

Lidt som nytår

Sommeren er for mig et afbræk i hverdagen, som giver stof til eftertanke. Lidt som nytår. Det er tid til at gøre status over livet og over de mål, som jeg satte mig ved nytåret 2012. Er eksisterende mål nået? Skal eksisterende mål justeres? Hvilke mål ønsker jeg at nå inden årets udgang? At sætte mål og delmål samt lægge en plan for, hvordan disse mål kan nås, er en del af mit sommer-statusforløb.

Balance i livet er en vigtig ting for mig. Den balance, som støtter mine værdier. Grunden til, at det er godt at gøre status et par gange om året er, at forandringer er en naturlig del af livet. Alt forandrer sig – relationer, arbejdssituation, tankemønstre etc. For at følge med min egen udvikling, og for at bibeholde min balance, er det godt at gøre status løbende gennem året. Status hjælper mig med at holde fokus på mine mål.

Guiden til at nå dine mål for resten af 2012

Dit mål skal være positivt samt realistisk. Du skal være meget motiveret for at nå det, hvis ikke du er top motiveret – så drop det!

  1. Brainstorm på, hvilke mål du ønsker at nå inden årets udgang.
  2. Prioritér det vigtigste mål for dig. Start med ét mål, så du kan holde fokus. Ofte vil det smitte af på andre mål.
  3. Lav en liste over, hvilke tiltag du kan gøre for at nå dit mål. Vær så specifik som mulig, og hav så mange delmål med, som du kan. Jo mindre stykker målet er delt op i, jo større sandsynlighed er der for at nå hele vejen til målet. Sæt det op som eksempelvis dagsmål eller ugemål.

For at kunne bevare fokus på dit mål, så vil jeg anbefale dig at:

  1. Købe en dagbog, hvor du noterer dine refleksioner. Både de positive og de negative.
  2. Skrive dine mål og delmål ned. Hæng dem et synligt sted. Evt. på køleskabet.
  3. Dele dine målsætninger med dine omgivelser. Det hjælper ofte at sige det højt.
  4. Finde personer, der kan støtte dig på din vej mod målet.

Husk at fejre dine succeser – både på vej mod målet, og når målet er nået.

 God arbejdslyst.

Hvilke farver har dit maleri?

Alt for Damerne har i nr. 29 et sundhedsindlæg omkring psykologi ”Det kan også blive liiiiidt for positivt”. Denne artikel giver positiv psykologi og coaching en ny dimension ud fra Svend Brinkmanns betragtninger.

Livet er en dans på roser med torne

Gennem mit virke som Life-coach ser jeg spændende perspektiver i artiklen. Svend Brinkmann fortæller om, hvordan lykken handler om helheden. Han beskriver lykken som hele maleriet, hvor helheden er samspillet mellem farverne, og ikke kun den eller de farver, som du bedst kan lide.

Lykken handler om helheden. Det handler om både at se det positive, men i den grad også at acceptere de mørkere sider og den modgang, som livet nu engang byder på. Der er mange udefrakommende faktorer, som man som menneske ikke kan ændre på. Det han for eksempel være vejret og tiden. Vi har alle 24 timer til rådighed i løbet af et døgn. Vi kan acceptere det, og vi kan endda gøre, så vejret og tiden bliver en stærkere ressourcer for os. Det er vigtigt, at være bevidst om, at livet har op- og nedture for alle. Livet er en dans på roser med torne. Derfor kan, skal og bør alt ikke ses positivt, men acceptere det negative og se det positive bag den mørke farve. Ved at vende negative episoder til noget positivt kan man få det bedre. Det er, hvordan du ser episoden og hvad din overbevisning er. Du kan ikke ændre fortiden, men du kan selv gøre noget for at ændre fremtiden. Du skaber selv din historie.

Det respektfulde nej…

Er du typen der får sagt ja til for meget – både på arbejde og privat. Kender du det, at uden du nærmest ved af det, så står du med 2 ekstra opgaver på jobbet, hvor deadline er hurtigere end du kan nå at tænke, du står for at bage kage til festen på skolen, og så er der bestyrelsesmøde i andelsforeningen. Udover disse opgaver, så har du lovet dine skønne børn en tur i svømmehallen – for at dulme den dårlige samvittighed, så du føler, at du får noget kvalitets tid med ungerne. Problemet er bare, at du er ikke til stede rent mentalt. Hverken på jobbet, til bestyrelsesmødet, med børnene eller at du nyder at bage kage og gøre klar til klassefesten på skolen. Du er stresset, er ikke til stede og irriteret på dig selv over, at du sagde ja.

Når du lærer at sige nej med kærlighed, så vil du blive bedre til at passe på dig selv og sætte grænser. Du vil få mere overskud og blive gladere, for du vil være i stand til at være til stede med de ting du foretager dig. Mange er ofte bange for at sige nej, fordi de frygter konsekvensen eller er bange for at gå glip af noget. Nogle er bange for at såre modparten, men personligt foretrækker jeg et nej frem for et falsk ja.

Det handler ikke kun om at sige nej, det handler om, hvorfor du siger nej. Det er vigtigt at kunne være tro mod sig selv, men samtidig kunne sige nej uden at krænke og eller såre andre. I bund og grund siger man rent faktisk kun helhjertet ja til sig selv og andre, hvis man føler sig fri til at kunne sige nej. At kunne sige til og fra, ja og nej helt efter hjertet, vil frigive dig en masse positiv energi, som du kan bruge til noget, som du virkelig gerne vil. Du vil blive i stand til at fokusere på de ting, som du prioriterer i dit liv.

Det er respektfuldt at gøre tingene helhjertet, du viser både dig selv og din omverden respekt. Når du siger nej til andre siger du ofte ja til dig selv.

Hvis du ønsker at arbejde med dine værdier eller se på, hvad der er dig styrer dig når du skal sige nej, så kan du booke tid hos Louise Rønde Coaching.

 

Bliv din egen chef – og tag kontrollen over dit liv

Drømmer du om at blive din egen chef i DIT liv. Er du typen, som sætter andre før dig selv, og glemmer at lytter til dine egne behov?

Overskud og energi

At være den, der har kontrollen i dit liv, er med til at give en lykkefølelse og en tilfredsstillelse. Ved at have kontrollen kan du leve det liv, som du drømmer om og ønsker. Du kan hvad du vil, og du vil få mere overskud og energi både til dig selv og dine nærmeste.

Flow

Som menneske har du mange forskellige mærkater skrevet på ryggen, mor/far, hustru/mand, veninde/ven, datter/søn, kollega/leder – fyld selv på. Indenfor nogle af disse mærkater tager du det fulde ansvar, og lever livet som du virkelig ønsker. Så kan der være andre områder i dit liv, hvor du ikke lever op til dine egne ønsker og forventninger. Det kan hurtigt komme til at føles som en sur pligt og en daglig rutine – og det er ikke det, som kan gøre dig rigtig glad. De fleste bliver glad af at føle en form for flow i livet, at være kommet så langt, så det at nå dine mål føles let og smertefrit.

Tag kontrollen

Mange har overbevisninger om, at de ikke har tid eller ikke føler de rigtige ressourcer er til stede for at arbejde hen mod et mål og dermed gøre det du virkelig gerne vil. Et mål kan eksempelvis være at ændre vaner  eller livssituation.

Et eksempel på en vane er, at der er rigtig mange, som spiser på følelser. Hvis vi er glade og hygger os, så skal vi have lidt ekstra god mad, hvis vi er kede af det, kan en god kop kaffe og et stykke kage gøre godt, hvis vi har travlt, er det godt at have noget mad med i tasken og så videre. Et eksempel på en livssituation kan være følelsen af ikke at slå til – for eksempel i forholdet mellem arbejdsliv og privatliv. Hvis jobbet får for meget gas svigtes familien og omvendt.

Alt dette er historier, som vi fortæller os selv. Det er ikke nødvendigvis rart, men det er trygt. Tryghed er et af de menneskelige behov og har en stor betydning for os alle. Vi har alle brug for tryghed, og vi tillægger ting (f.eks. is) en betydning. Det er noget, som gør godt, og som stimulerer en følelse. Kom ud af tryghedszonen, tag kontrollen, ændre dine overbevisninger og historier og gør det, som du virkelig drømmer om. Hvis du vil ændre en vane eller en livssituation, så skal du ændre din opfattelse af betydningen af ex madvarer, motionsvaner eller helt konkret finde frem til, hvordan du opnår den livssituation, som du gerne vil have.

Vil du tage kontrollen, og leve livet fuldt ud inden for alle livets områder? Vil du have endnu mere energi og synergi i dit liv, så flowet vil føles helt naturligt? – Så tryk på “Kontakt” og skriv eller ring til Louise Rønde Coaching 🙂

 

Velkommen til Louise Rønde Coaching

Velkommen til min nye hjemmeside.

Fremover vil du finde spændende indlæg i forbindelse med personlig udvikling. Der vil i den forbindelse også være praktiske øvelser, som du kan bruge til inspiration i din egen hverdag. At udvikle sig selv er en gave – så kig løbende forbi 🙂